Foreningen af kommunalt ansatte læger

Mænds helbred fra vugge til krukke

GRATIS ARRANGEMENT FOR MEDLEMMER AF LÆGEFORENINGEN

Vi har i FAKL været heldige at få Chefpsykolog Svend Aage Madsen til at komme, for at berige os med viden om ”Mænds helbred fra vugge til krukke”. Svend Aage Madsen har siden 90érne været optaget af og forsket i mange aspekter omkring mænds helbredsforhold.

Han vil på temadagen komme ind på mandens forhold til sundhedsvæsnet og sundhedsvæsnets forhold til manden - herunder også hans nyeste forskning om manden som far. Desuden vil han komme bredt omkring mænds psykiske helbred, betydningen af ensomhed og særligt sårbare grupper af mænd. Svend Aage Madsen er ikke blot vidende omkring disse emner, men er også en fremragende formidler og kan bringe smilet frem, selv når det omhandler alvorlige emner.

Så der er lagt op til en spændende eftermiddag sammen med gode kolleger fra hele landet!

Dette arrangement blev afholdt den 06 november 2023

Dagen foregår i lægeforeningens lokaler: Domus Medica på Østerbro i København.

Vi starter med netværksfrokost fra kl.12-13, herefter fagligt oplæg ved Svend Aage Madsen fra kl.13-17.

Det er gratis for dig som læge at deltage, også selvom du ikke er medlem af FAKL, eneste krav er, at du er medlem af lægeforeningen.

Du tilmelder dig ved at sende en mail til Mie Dam på amd.fas@DADL.dk  med oplysninger om:

Fulde navn, ansættelsessted, samt om du ønsker at deltage fra 12-17 (eller evt. kun har mulighed for at deltage i selve det faglige oplæg fra 13-17). Det er vigtigt at alle oplysningerne fremgår af mailen.

Beslut dig hurtigt, da de ledige pladser fordeles efter ”først til mølle princippet”. Absolut seneste tilmeldingsfrist er den 25. okt. (forudsat der er pladser tilbage ☺)

OBS Du vil senest den 27. okt. modtage en bekræftelses mail fra Mie Dam, hvis du får tildelt en plads.

Vi håber i FAKL at se så mange af vores kolleger som muligt til denne spændende dag.

På vegne af FAKL´s bestyrelse

Lene Annette Norberg
Formand for FAKL