Forskningsdage

Forskningsudvalget under Dansk Samfundsmedicinsk Selskab vil gerne invitere dig til et heldagsmøde med forskningsudvalget. 

Vi arbejder for at skabe et frugtbart og stimulerende samfundsmedicinsk forskningsmiljø på tværs af regioner og administrativ medicin/socialmedicin. Vi afholder derfor med jævne mellemrum disse møder, hvor alle forskningsinteresserede yngre læger indenfor specialet kan deltage.

På mødet diskuterer vi alt fra projektideer til konkrete problemstillinger i allerede opstartede projekter. Der er også mulighed for at diskutere mere overordnede metodemæssige problemstillinger afhængig af mødedeltagernes ønsker. På møderne er der også fokus på networking, så du kan få ideer til projekter, samarbejdspartnere og kohorter, som passer til dit projekt – eller få ideer til nye projekter indenfor dit interesseområde.

Møderne afholdes cirka hvert halve år på afdelinger i hele Danmark.