DASAMS høringssvar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indsendt i samarbejde med Dansk Psykiatrisk Selskab og Dansk Selskab for Almen Medicin

Høringssvaret som PDF fil


 

 

Dansk samfundsmedicinsk selskab (DASAMS) anser det som relevant at bidrage med vores kommentarer til høringsversionen af lovforslaget.

Lige og let adgang til sundhedsvæsnet er et bærende element, som beskrevet i sundhedsloveni
(kapitel 1, § 2) og menneskerettighedserklæring (FN´s konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder).
Informeret samtykke er et krav i sundhedsloven, ligesom sundhedspersonalets forpligtelse til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed.

Forudsætning for at sundhedspersonale kan levere korrekt og effektiv diagnostik og behandling i sundhedsvæsenet er at kommunikationen mellem patienterne og sundhedspersonalet kan foregå på et niveau hvor væsentlige og præcise informationer kan udveksles mellem patient og læge. Mangelfulde og fejlagtige oplysninger, misforståelser mv. pga. af sprogproblemer kan med stor sandsynlighed medføre mangelfuld og fejlagtig behandling fra sundhedspersonalets side med risiko for patientsikkerheden ligesom patienters manglende forståelse af givne informationer kan medføre betydelige helbredsmæssig risiko.

Ovenstående er dokumenteret i videnskabelige undersøgelser.

DASAMS finder således den foreslåede lovændring lægefagligt uhensigtsmæssig og er derfor bekymret for de mulige konsekvenser af den foreslåede lovændring .

Ulighed i sundhed

En væsentlig andel af de patienter der har behov for tolk i sundhedsvæsnet, har boet i Danmark i mange år.
Da de kom til Danmark var integrationsindsatsen væsentlig anderledes. Mange har udover de
helbredsmæssige problemer også lavt uddannelsesniveau, analfabetisme og andre sociale
problemstillinger, som hver især er determinanter for ulighed i sundhed, som beskrevet i rapporten ’Ulighed i sundhed – årsager og indsatser’ fra 2011ii . Mange vil desuden ikke have det økonomiske råderum til egenbetaling.

DASAMS vurderer at indførsel af lovforslaget, vil medføre et tilbageskridt i forhold til at øge sundheden for en gruppe patienter, der rummer flere af de prædiktive faktorer for ulighed i sundhed. Konsekvensen formodes at være øget ulighed i sundhed.

Undtagelser for betaling af tolkegebyr

DASAMS er enig i at det er essentielt for integrationen at lære sproget, og bifalder en øget indsats ift. dette. Dog vil der være en gruppe af borgere, der af forskellige grunde, ikke har forudsætningerne for at tilegne sig et nyt sprog. Dette gælder både nyere tilflyttere og personer der har boet i Danmark i mange år. Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det at der vil blive fastsat regler om at betaling af gebyr kan fraviges for personer, der pga. alder, fysisk eller psykisk helbred ikke er i stand til tilegne sig henholdsvis oppebære og anvende tilegnede danskkundskaber. Som det forstås vil det være op til lægen at afgøre dette.

I denne forbindelse skal DASAMS gøre opmærksom på at personer der har lært og taler relevant og fyldestgørende hverdagsdansk, i danskundervisning ikke nødvendigvis har modtaget sprogundervisning der relaterer sig detaljeret til sundhed og sygdom på et sådan niveau at præcise informationer kan udveksles og forstås. I denne forbindelser skal endvidere understreges at det er velkendt at personer i krise eller belastet af fysiske symptomer bl.a. smerter kan miste funktionsevne til at udtrykke sig på et tillært sprog, som de ellers normalt behersker.

DASAMS vurderer at det er uhensigtsmæssigt, hvis lægen skal bedømme om en person er berettiget til vederlagsfri tolkebistand eller ej. Og den reelle effekt vil snarere være, at der bliver bestilt tolk, for at sikre kommunikationen, da der ikke er skønnes at være tid eller ressourcer til at vurdere det ved en konsultation først, alternativt at man i konsultationen må gå på kompromis med informeret samtykke, og lægers pligt til omhu og samvittighedsfuldhed.

Familiemedlemmer som tolk

Mange af disse patienter har ikke midlerne til at betale tolk, og lovændringen må forventes at medføre et øget brug af familiemedlemmer som tolk, hvilket sundhedsprofessionelt opfattes som stærkt uhensigtsmæssigt, og noget man har forsøgt at bevæge sig væk fra igennem længere tid, dette for at opnå sikker kommunikation - undgå misforståelser, øge kvaliteten af behandlingen for den enkelte patient og reducere ulighed i sundhed. Konsekvenserne af og problemerne med familiær tolkning er blandt andet beskrevet i rapport fra Region Midtjylland, Center for Folkesundhed fra 2008iii og i tolkevejledning fra Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital fra 2018iv
.